Salad nicoise med frisk tun – Den helt klassiske Provence-salat spicet med frisk tun. Bon appétit!

Salad nicoise med frisk tun

4 personer

Ingredienser

Salat

  • 400 g frisk fersk tun
  • 1/2 salathoved
  • 200 g friske bønner
  • 4 æg
  • 8 små kartofler
  • 12 cocktailtomater
  • 12 sorte oliven

Dressing

  • 6 spsk olivenolie
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk dijonsennep
  • Salt og peber
Ekstra
  • Balsamico-eddike

Fremgangsmåde

Start i god tid inden servering med at koge og afkøle kartoflerne. De friske bønner blancheres og afkøles også. Og æggene koges smilende og skæres i kvarte, når de er afkølede.

Kort før servering deles, skyldes og rives salathovedet i rustikke stykker. Salatstykkerne fordeles på et stort rundt fad. Og dressingen piskes med en gaffel sammen af olivenolie, hvidvinseddike og dijonsennep, salt og peber og mixes med salaten.

Tomaterne skæres i kvarte, kartoflerne skæres i skiver og fordeles sammen med bønner ud over salaten.

Den friske tun krydres med salt og friskkværnet peber og steges 1 min. på hver side på panden. Skal ikke gennemsteges, men fremstå rå bortset fra den stegte overflade. Tunen deles i rustikke skiver og fordeles over salaten. Det hele krydres med salt, peber og balsamico-eddike og toppes med de sorte oliven. Server med et iskoldt glas rosévin og nyd middagsstunden i fulde drag.